mærker
Indkøbskurv
0 varer
0,00 DKK
  • Vi pakker din ordre fint ind
  • Fri fragt med GLS over 500,-
  • Vi sender til hele verden
Rudolph Care

Rudolph Care

Rudolph Care af Andrea Elisabeth Rudolph

Rudolph Care er et bæredygtigt skønhedskoncept udviklet af Andrea Elisabeth Rudolph. Hudplejeprodukterne er indbegrebet af eksklusivitet og naturlig skønhed, og de er skabt med ansvarlighed og respekt for fremtidens generationer og de lokale leverandører. Vigtigheden af at kunne pleje kroppen uden at udsætte den for unødvendige kemikalier, er et stort fokusområde i Rudolph Care produkter, som er både solcreme, dagcreme, natcreme, deo, scrub m.m.
Siden 2009, har Rudolph Care været et af de førende danske brands inden for økologisk og naturlig hudpleje. Andrea Elisabeth Rudolph har skabt et skønhedsunivers, der sammenkobler begreber som økologi, bæredygtighed, luksus og kvalitet.

Hvad indeholder Rudolph Cares produkter?

Produkterne fra Rudolph Care indeholder kun gode og effektive ingredienser. Rammerne for de eksklusive produkter er klare – ingredienserne skal leve op til høje krav omkring virkning og kvalitet. Især hjælper de økologiske olier, med at give din hud smidighed og genopbygge fugtbalancen.
Produkterne indeholder ikke æteriske olier, lige som mange andre brands inden for samme produktkategorier. Æteriske olier er helt naturlige, men de indeholder alligevel allergene parfumestoffer, som kan fremkalde allergi.
Rudolph Care har valgt at anvende naturlige parfumer, som er helt fri for de 26 allergene parfumestoffer.

Rudolph Care – økologisk hudpleje

Rudolph Care stiller store krav til produkterne, og deres rejse fra råmateriale til det endelige produkt. Hudplejeprodukterne er udviklet i samarbejde med eksperter, der er med til at sikre, at de imødekommer de krav, der er til både certificering og kvalitet. Rudolph Care er både svanemærket, og har den økologiske ECOCERT certificering. Alle hudpleje produkterne er fri for hormonforstyrrende stoffer, og er i stedet spækket med naturlige ingredienser.
Hovedingrediensen i produkterne, er olie fra açai bær. Bærret indeholder både vitaminer, mineraler og fedtsyrer omega 6 og 9. En af de ting der adskiller açai fra andre bær, er at det har et ualmindeligt højt indhold af antioxidanter, som man normalt også kan få i mindre mængder, gennem for eksempel blåbær og rødvin. Antioxidanter er en fantastisk kilde til at holde huden ung, og beskytte hudcellerne mod nedbrydning. Açai vokser vildt i regnskoven, og Rudolph Care samarbejder med lokalsamfundet, som led i produktionen af hudplejeserien.
De øvrige økologiske olier serien indeholder er oliven, jojoba, mandel og kokos. Rudolph Care prioriterer at du får mulighed for at vælge cremer og olier, som bidrager med næring, beskyttelse og pleje til vores daglige skønhedsrutine – med god samvittighed, og en babyblød hud.

Andrea Rudolph og Greenpeace-testen

I 2006 gennemførte Greenpeace en test, som skulle vise, hvor mange skadelige kemikalier der kan ophobe sig i kroppen. Forsøgspersonerne blev otte kendte dansker, som alle blev testet for farlige kemikalier i blodet. Andrea var en af forsøgspersonerne. Blodprøverne blev analyseret, og laboratoriet ledte efter de mest almindelige stoffer, som kan findes i en stor del af de konventionelle forbrugsvarer. Flere af disse stoffer er mistænkt for at være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende.
Det viste sig, at Andrea var den at de otte forsøgspersoner, som havde flest kemikalier i sit blod. Dette blev starten på rejsen mod Rudolph Care og de økologiske og svanemærkede produkter.